Hoppa yfir valmynd
Ministry of Justice

Politiloven, nr. 90 13. juni 1996 med senere ændringer

Ajourført 1. januar 2007

KAP. I.
Politiets formål m.v.

§ 1. Formål.

  1. Staten opretholder politiets virksomhed.
  2. Politiet har til opgave at:
    1. opretholde fred og orden, sørge for den offentlige sikkerhed, påse overholdelse af love og vedtægter, tilstræbe at sikre borgernes retssikkerhed, beskytte ejendomsret, offentlige interesser og lovmæssig virksomhed af enhver art,
    2. foretage det fornødne til forebyggelse af forbrydelser og forebygge forstyrrelse af sikkerheden for borgere og staten,
    3. efterforske forbrydelser, bringe strafbar virksomhed til ophør og forfølge lovovertrædelser i overensstemmelse med bestemmelser herom i straffeprocesloven eller andre love,
    4. yde borgerne bistand efter forholdene og bistå dem i faresituationer,
    5. yde myndighederne beskyttelse og hjælp ved udøvelsen af deres virksomhed i henhold til bestemmelser i love, sædvane eller efter hvad der er behov for,
    6. virke i samråd med andre myndigheder og institutioner som udfører opgaver der er tilknyttet politiets virksomhed,
    7. udføre andre opgaver som er pålagt politiet ifølge lov eller i medfør af sædvane.

§ 2. Tilknytning til international ret.

Politiet skal ved udførelsen af sit arbejde respektere de internationale forpligtelser som Island har underkastet sig.

 

§ 3. Politimænd.

Til politimænd henregnes de som er beskikket eller konstitueret til at udføre politiarbejde jfr. § 28, stk. 3 eller er ansat midlertidigt i henhold til § 28, stk. 4.

KAP. II.
Politiets organisation og øverste ledelse.

§ 4. Politiets øverste ledelse.

Justitsministeren er politiets øverste foresatte i landet. Han udfører sin beføjelse gennem rigspolitichefen. Rigspolitichefen har sit sæde i Kópavogur, medmindre ministeren bestemmer andet.


§ 5. Rigspolitichefen.

  1. Rigspolitichefens rolle består i at:
    1. forkynde og meddele til politimestrene de beslutninger og afgørelser som statens øverste ledelse har truffet og berører politiets virksomhed på en eller anden måde og påse at disse beslutninger bliver ført ud i livet i politiets virksomhed,
    2. tilvejebringe for justitsministeren oplysninger om al mulig slags politianliggender der kan danne grundlag for ministerens forberedelser og beslutninger,
    3. udarbejde forslag til justitsministeren om generelle forskrifter for politimestrene,
    4. udfærdige og stille forslag om rationalisering, koordinering, udvikling og sikkerhed indenfor politiets virksomhed,
    5. varetage internationelt samarbejde indenfor politiets område,
    6. yde politimestrene assistance og bistand ved udførelsen af politiets arbejde,
    7. varetage opgaver som efter sagens natur eller på grund af forholdene kræver centralisering eller landsdækkende koordinering eller samarbejde med politiet i en anden stat,
    8. stå for ledelsen af eller give instrukser om udførelsen af enkelte politioperationer som kræver omfattende forberedelse eller deltagelse af politistyrker fra flere end en politikreds. Rigspolitichefen skal efter indhentet samtykke fra justitsministeren meddele den eller de pågældende politimestre sin beslutning angående ledelsen af operationen med passende varsel.
    9. at føre et register over alle anmeldelser som politiet modtager om lovovertrædelser med alle nødvendige oplysninger om sagerne, politiets journal med oplysninger om henvendelser til politiet og disses afgørelser, register over anholdte personer og andre registre som er fornødne for politiet for at afværge overhængende fare eller forebygge kriminalitet. Justitsministeren kan bestemme nærmere regler om disse registre.
    10. at føre en afdeling for civilt forsvar efter bemyndigelse fra ministeren og udføre opgaver, der er knyttet til civilt forsvar.
  2. Særlige opgaver som er pålagt rigspolitichefen at varetage:
    1. at drive en politiafdeling til efterforskning af skattelovsovertrædelser samt anden særlig økonomisk kriminalitet,
    2. at drive en sikkerheds- og efterretningsafdeling som foretager efterforskning af landsforræderi samt andre overtrædelser mod statens forfatning og statens øverste ledelse, og foretage evaluering af terrortruslen og organiseret kriminalitet.
    3. at foretage en almen afdeling som foretager systematisk registrering af politimæssige informationer, stå for indkøb af køretøjer, materiel og uniformer til politiet samt udføre regelmæssigt tilsyn med politiets stationer, udstyr og inventar,
    4. at drive en international afdeling som besørger international kommunikation,
    5. at drive et laboratorium som besørger udførelse af tekniske undersøgelser, herunder centrale databaser for politiet på det polititekniske efterforskningsområde, at stå for kommunikation med udlandet angående tekniske undersøgelser og samarbejde, føre et register over borteblevne personer og føre tilsyn med arbejdet hos identificeringsgruppen og udstede vejledning og retningslinier angående de regler som rigspolitichefen fastsætter om tekniske undersøgelser.
    6. at drive en alkoholtilsynsafdeling, der skal føre tilsyn med behandling og af alkohol.
    7. at drive en civilforsvarsafdeling, som udfører opgaver på området angående det civile forsvar.
  3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om rigspolitichefens virksomhed.
  4. Til bistand for rigspolitichefen virker vicerigspolitichefer. En af dem skal være rigspolitichefens stedfortræder.
  5. Når rigspolitichefen er så nært involveret i en sag eller nært knyttet til en sags parter at han ikke måtte være dommer i sagen, bør han vige sæde og justitsministeren beskikker da en anden habil person til at behandle sagen ad hoc.

§ 6. Politikredsene og deres ledelse.

Landet inddeles i 15 politikredse. Hver politikreds ledes af en en politimester eller sysselmand, følgende:

  1. Politimesteren i hovedstadsregionen har politiledelsen i området som omfatter Reykjavík Kommune, Seltjarnarnes Kommune, Mosfellsbær Kommune, Kjósarhreppur Kommune, Kópavogur Kommune, Garðabær Kommune, Hafnarfjörður Kommune og Álftanes Kommune.
  2. Politimesteren i Suðurnes, som tillige er sysselmand i Keflavík Lufthavnsområde, har politiledelsen i området som omfatter Grindavík Kommune, Sandgerði Kommune, Garður Kommune, Reykjanesbær Kommune og Vogar Kommune, samt de områder i Suðurnes, sem henregnes for forsvarsområde ifølge forsvarsaftale mellem Island og USA.
  3. Sysselmænd har sæde i Akranes, Borgarnes, Stykkishólmur, Ísafjörður, Blönduós, Sauðárkrókur, Akureyri, Húsavík, Seyðisfjörður, Eskifjörður, Hvolsvöllur, Vestmannaeyjar og Selfoss. Politiledelsen i kredsen hos sysselmanden i Búðardalur varetages af sysselmanden i Borgarnes; politiledelsen i kredsene hos sysselmændene i Patreksfjörður, Bolungarvík og Hólmavík varetages af sysselmanden i Ísafjörður; politiledelsen i kredsen hos sysselmanden i Siglufjörður varetages af sysselmadne i Akureyri; politiledelsen i kredsen hos sysselmanden i Höfn varetages af sysselmanden i Eskifjörður og politiledelsen i kredsen hos sysselmanden i Vík varetages af sysselmanden i Selfoss. Området af politimestrenes politikredse skal iøvrigt fastsættes i bekendtgørelse efter at der er indehentet udtalelse fra de pågældende politimestre og kommunalbestyrelser.

Ved politimesterembederne i hovedstadsregionen og i Suðurnes skal der virke en vicepolitimester.

Politimestrene varetager ledelsen af politistyrken, hver i sin kreds. De varetager den daglige ledelse og drift i deres kredse og de har ansvaret for politiets virksomhed inden for disse. Vagtordning og politiopgaver af almindelig karakter i politikredsene i Vestlandet, Nordlandet, Østlandet og Sydlandet skal i hver fjerding være koordinerede og overensstemmende, så vidt muligt. Ministeren giver nærmere regler om samarbejdsordningen og hvilke kredse den skal omfatte.

Politimestrene har den overordnede ledelse af eftersøgnings- og redningsoperationer på land. Om redningsoperationer som falder ind under det civile beredskabs rammer gælder en særlig lov. Ministeren fastsætter regler om samarbejdet mellem politiet og redningsgrupper.

 

§ 7. Politiets virke.

  1. Politimænd har politimyndighed over hele landet.
  2. Politimænds virkeområde er den politikreds, hvor vedkommende er beskikket, konstitueret eller ansat til at arbejde i.
  3. Ministeren kan bestemme at en del af politistyrken skal udføre politiarbejde over hele landet. Han fastsætter regler om hvilke opgaver det skal udføre og hvem skal foertage ledelsen af den.
  4. Reglerne i stk. 2 kan fraviges i følgende tilfælde:
    1. Rigspolitichefen kan efter samråd med de pågældende politimestre bestemme at politistyrken i en politikreds midlertidig skal udføre politiarbejde i en anden politikreds samt hvem der i sådanne tilfælde skal lede styrken. Desuden kan justitsministeren efter indstilling fra rigspolitichefen beordre organiseret samarbejde mellem politistyrker og udførelsen og ledelsen af bestemte politiopgaver og formidling af politi indenfor et bestemt område for at sørge for almen sikkerhed og opretholdelse af ro og orden. Endvidere han justitsministeren efter indstilling fra rigspolitichefen, midlertidigt give politimestrene ledelsen af bestemte politiopgaver uden for deres kreds, såfremt det findes hensigtsmæssigt på grund af særlige lokale forhold.
    2. En politimand kan overskride grænsen for sit arbejdsdistrikt for at fuldføre en politiopgave, som han har påbegyndt inden for denne. På samme måde kan en politimand udføre en politiopgave uden for sin stedlige kreds såfremt opgaven kræver det eller hvis den er akut.
    3. En politimand som passerer en anden politikreds under sit arbejde kan gribe ind overfor personer som han opdager at er i færd med at begå lovovertrædelser.
  5. En politimand skal så snart som muligt give meddelelse til sin overordnede om politiarbejde som han har udført ifølge stk. 4, litra b og c. På samme måde skal der gives indberetning til politimesteren i pågældende politikreds om indgreb som en politimand har foretaget.

§ 8. Politiefterforskning.

Politiet foretager efterforskning af lovovertrædelser i samråd med anklagere. Ved embederne hos de følgende politimestre skal der findes særlige efterforskningsafdelinger:

  1. politimesteren i hovedstadsregionen for hans politikreds,
  2. politimesteren i Akranes for hans politikreds og politikredsene i Borgarnes og Stykkishólmur,
  3. politimesteren i Ísafjörður for hans politikreds,
  4. politimesteren i Akureyri for hans politikreds og politikredsene i Blönduós, Sauðárkrókur og Húsavík,
  5. politimesteren i Eskifjörður for hans politikreds og politikredsen i Seyðisfjörður,
  6. politimesteren i Selfoss for hans politikreds og politikredsene i Hvolsvöllur og i Vestmannaøerne,
  7. politimesteren i Suðurnes for hans politikreds.

Ministeren fastsætter efter forslag fra rigsadvokaten nærmere regler om hvilke overtrædelser skal efterforskes hos de særlige efterforskningsafdelinger jf stk. 2. Andre overtrædelse skal efterforskes i de kredse hvor de blev begået, jf dog § 5, stk. 2, litra a og b. Samtidig fastsætter ministeren regler om ledelsen af efterforskningen, hvilke overtrædelser skal efterforskes under rigspolitichefens ledelse jf § 5, stk. 2, litra a samt om bistand til efterforskning.

Den politimester som efterforskningsafdelingen hører under, har ledelsen af en sag som er til efterforskning hos en særlig efterforskningsafdeling.

Ministeren kan bestemme at ved enkelte politimesterembeder skal der virke, under tilsyn fra rigspolitichefen, en analyseafdeling for at foretage vurdering af farerisikoen af terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.

Hos politimesterembedet i Reykjavík skal der drives en teknisk afdeling som foretager åstedsundersøgelser og andre slige undersøgelser og opbevarer og vedligeholder politiets kartoteker med fingeraftryk og fotos. Denne tekniske afdeling skal yde bistand til alle andre politikredse i landet og rigspolitichefen skal fastsætter nærmere regler om dennes virke.

 

§ 9. Indehavere af politimyndighed.
  1. Rigspolitichefen, vicerigspolitichefer, politimestre, vicepolitimestre i hovedstadsregionen og i Suðurnes , skolechefen for Politiskolen, juridisk uddannede fuldmægtige hos politimestre og politimænd er indehavere af politimyndighed.
  2. Justitsministeren kan i undtagelsestilfælde overdrage til andre som er ansatte i politiet, midlertidig politimyndighed til at besørge specielle opgaver.
  3. Fiskeriinspektionens besætninger om bord i inspektionsskibe og inspektionsluftfartøj udøver politimyndighed når de udfører politiopgaver eller assisterer politiet.
  4. Toldforvaltere, deres juridisk uddannede fuldmægtige og toldbetjente udøver politimyndighed indenfor deres arbejdsområde samt når de udfører politiopgaver eller assisterer politiet.
  5. Sognefogeder er indehavere af politimyndighed i henhold til lov om sognefogeder.
  6. Distriktspolitimænd er indehavere af politimyndighed når de er på politiarbejde.
  7. De som tilkaldes til politiets assistance i henhold til loven er indehavere af politimyndighed imedens de er i arbejdet.
  8. Aspiranter på Politiskolen er indehavere af politimyndighed medens de udfører politiarbejde.

§ 10. Distriktspolitimænd.

  1. Politimestrene kan efter indhentet tilladelse fra rigspolitichefen ansætte distriktsspolitimænd til at udføre politiarbejde i deres kreds, forsåvidt de opfylder betingelserne i lovens § 38, stk. 2, litra a, b og c.
  2. Distriktspolitimændenes rolle er at udføre almindeligt politiarbejde når der er særlig brug herfor, deriblandt at opretholde ro og orden på sammenkomster og forlystelser under politiets ledelse.
  3. Justitsministeren kan fastsætte regler om antallet af distriktspolitimænd samt deres arbejde.
  4. Distriktspolitimænd nyder de samme rettigheder og bærer de samme forpligtelser som politimænd, medens de udfører politiarbejde.

§ 11. Politiets samarbejde med andre myndigheder og institutioner.

  1. Politiet skal assistere anklagemyndigheden i dens arbejde.
  2. Politiet samt andre myndigheder og institutioner skal udøve gensidigt samarbejde om opgaver som knytter sig til politiet, som f.eks. prævention. Navnlig skal politiet samarbejde med sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og undervisningsmyndigheder angående forebyggende virksomhed i den grad som omstændighederne tilsiger og tillader samt oplyse disse om forhold som kræver disses opmærksomhed og indgriben.

§ 12. Lokale samarbejdsnævn mellem politi og kommuner.

  1. I hver politikreds skal oprettes et lokalnævn vedrørende politiets virksomhed. Nævnet består af politimesteren i vedkommende politikreds, som er nævnets formand og to kommunale medlemmer som vælges af politikredsens kommuner. Nævnet skal mindst afholde to møder årligt.
  2. Nævnet er et forum for udveksling af oplysninger og samarbejde mellem politiet og kommunerne i politikredsen. Det fremsætter bl. a. forslag om forbedringer af politiets virksomhed i kredsen og foranlediger at publikum får information om politiets virksomhed.

KAP. III.
Politiets pligter og udøvelsen af politiets arbejde.

§ 13. Generelle regler.

  1. Indehavere af politimyndighed bør udvise årvågenhed i sit arbejde og være sig klart bevidst om de pligter og det ansvar som følger med arbejdet.
  2. Indehavere af politimyndighed bør udføre deres arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt og altid sørge for at udvise upartiskhed og retsindighed. De bør påse at ingen udsættes for større skade eller forstyrrelse end hvad der er uundgåeligt efter forholdene. De må ikke være mere hårdhændet overfor en sigtet person end loven tillader og hvad der findes nødvendigt for at overvinde hans modstand mod lovlige indgreb eller på anden måde benytte sig af ulovlig tvang, hverken i ord eller trusler.
  3. Ved udøvelsen af deres politigerning skal politimænd bære særlige identitetsskilte. Ministeren fastsætter nærmere regler om deres indhold, format og om anvendelsen af politiskilte.

§ 14. Anvendelse af magt.

 

Indehavere af politimyndighed kan bruge magt ved udøvelsen af deres arbejdspligter. De må dog aldrig bruge større magt end der findes nødvendigt hver gang.

§ 15. Indgreb for opretholdelse af ro og orden m.v.

  1. Politiet kan gribe ind over for borgerne med det formål at opretholde fred og orden eller afværge overhængende forstyrrelse med henblik på at sikre enkeltpersoners eller borgernes sikkerhed eller til at afværge forbrydelser eller indstille dem.
  2. Til dette formål kan politiet bl.a. overtage trafikregulering, forbyde ophold på bestemte steder, f.eks. ved at afspærre dem eller forbyde færdsel, tage farlige genstande i sin varetægt, afvise eller bortfjerne visse personer, beordre standsning eller ændring af operationer eller virksomhedsdrift, træde ind på privat område og beordre fjernelse af folk derfra.
  3. Hvis det frygtes at der bliver optøjer under protestdemostrationer, i demostrationstog eller lignende offentlige forsamlinger, kan politiet forbyde at nogen ændrer sit ansigt eller dele af det med maske, hætte, ansigtsfarver eller andet lignende, som er egnet til at forhindre identifikation af vedkommende.
  4. Politiet kan kræve at man på forlangende opgiver sit navn, personnummer og adresse og fremviser dokumentation til bekræftelse heraf.
  5. Politiet kan gribe ind i sager som ifølge loven hører ind under andre myndigheder, hvis det skønnes fornødent til at stoppe eller forhindre alvorlig forstyrrelse af ro og orden, eller hvis man ikke kan få fat i disse myndigheder, eller hvis indgreb fra deres side ville være udelukket, meningsløst eller klart ville komme for sent. De pågældende myndigheder bør underrettes om operationen så snart det er muligt.

§ 16. Beføjelse til anholdelse.

  1. Indehaver af politimyndighed kan anholde en person og indbringe den på politistation eller et andet sted hvor politiet har til huse:
    1. i den hensigt at opretholde ro og odren, så som hvis en person går amok på offentligt tilgængeligt sted eller forvolder forargelse eller frembyder fare for opståelse af tumulter,
    2. hvis han ikke har opholdstilladelse her i landet.
  2. Politiet skal forklare for personen grunden til at han indbringes på politiets station. En person må ikke tilbageholdes længere end nødvendigt.

§ 17. Kropsvisitation.

  1. Politiet kan når der skønnes grund dertil foretage ransagning af våben eller andre farlige genstande på de personer som bortfjernes eller anholdes af politiet.
  2. Hvis en person er blevet anbragt i detentionen af politiet kan han visiteres og de genstande fjernes som han er i besiddelse af og som han eventuelt kunne anvende til at skade sig selv eller andre. Hvis personens tilstand eller omstændighederne iøvrigt taler derfor kan der tages til opbevaring penge og andre genstande som han er i besiddelse af, og som frygtes ellers at kunne spildes, ødelægges eller gå tabt.
  3. Værdigenstande som politiet tager til opbevaring ifølge stk. 2 og stk. 3 bør tilbageleveres når personen løslades, forsåvidt der ikke foreligger betingelser i henhold til straffferetsplejelovens bestemmelser til at tilbageholde dem.

§ 18. Tilsyn med børn.

Politiet bør tage sig af børn yngre end 16 år som færdes på steder hvor der er stor risiko for at deres helbred eller velfærd er i alvorlig fare og overgive dem til deres forældre eller børneværnsmyndigheder hvis det skønnes nødvendigt.

§ 19. Pligt til at efterkomme politiets ordrer.

Publikum er pligtigt til at efterkomme politiets ordrer, som f.eks. ved trafikregulering eller til at opretholde ro og orden.

§ 20. Pligt til at bistå politiet.

  1. Når nødvendigheden kræver kan politiet tilkalde enhver voksen person, blandt andet til at afværge uorden eller uroligheder på offentligt tilgængelige steder. Enhver person er pligtig til at efterkomme politiets opfordring, hvis han kan yde bistand uden at bringe sit eller sine nærmestes liv, velfærd eller væsentlige interesser i fare.
  2. De som tilkaldes af politiet til at yde bistand ifølge stk. 1 er indehavere af politimyndighed imedens de udfører arbejdet og nyder samme beskyttelse som andre politimænd.

§ 21. Forbud mod at forhindre politiets arbejde.

Ingen må på nogen måde forhindre en person i at udføre politiarbejde.

§ 22. Tavshedspligt.

  1. Politimænd og andre i politiet er tavshedspligtige om de begivenheder og oplysninger som de får kendskab til i deres arbejde og som burde være fortrolige med henblik på retsmæssige offentlige eller private interesser. Dette omfatter oplysninger om private personforhold som det er naturligt at holde skjult, oplysninger om politiets arbejdsmetoder og påtænkte politiaktioner og andre oplysninger som bør holdes skjult i henhold til love, politiets arbejdsregler eller sagens natur.
  2. Tavshedspligten gælder også efter at vedkommende er holdt op i politiet.

§ 23. Indblanding i ens egne eller ens nærmestes sager.

Det er ikke tilladt politiet i arbejdet at blande sig i ens egne eller ens nærmestes sager undtagen hans indgriben er nødvendigt for at beskytte personers liv eller helbred eller ejendom mod overhængende fare eller fare for at udsættelse af indgrebet ville føre til at hensigten med det ikke var til at opnå.

§ 24. Indblanding i arbejdskonflikter.

Politiet må ikke blande sig i arbejdskonflikter anderledes end som iøvrigt, at opretholde ro og orden og afværge skade, legemsbeskadigelse og forstyrrelser.

§ 25. Politiarbejde udenfor arbejdstiden.

  1. En politimand kan udføre politiarbejde i sin fritid hvis:
    1. det skønnes nødvendigt for at beskytte liv eller helbred eller væsentlige offentlige interesser,
    2. det skønnes nødvendigt for at afværge eller standse en alvorlig lovovertrædelse,
    3. det skønnes nødvendigt for at anholde en person som er mistænkt for en alvorlig strafbar lovovertrædelse.
  2. Hvis en politimand griber ind over for et forhold jfr. stk. 1 bør han uden ophold indgive meddelelse herom til sin overordnede. Hvis han har udført dette arbejde uden for sin stedlige kreds bør han meddele sagen til politimesteren i vedkommende politikreds.

§ 26. Hjemmel til at overdrage toldmyndighed til politiet.

Justitsministeren kan efter aftale med finansministeren bestemme at politimænd, tillige med politiarbejdet, skal udføre toldarbejde efter nærmere instruks fra politimesteren og i henhold til regler fra generaltolddirektøren. Hvor denne arbejdsordning gælder bør det fremhæves i opslag om ledige politimandsstillinger.

KAP. IV.
Om ansættelse i politiet og ophør af ansættelsen.

§ 27. Antallet af polititjenestemænd.

Ministeren fastsætter til enhver tid i samråd med rigspolitichefen og efter indstilling fra de pågældende politimestre antallet af politimænd i hver politikreds.

§ 28. Ansættelse af stillinger indenfor politiet.

Ministeren udnævner for fem år ad gangen rigspolitichefen, vicerigspolitichefer, politimestre og vicepolitimestre i hovedstadsregionen og i Suðurnes.

Rigspolitichefen samt politimestrene bør opfylde de almindelige betingelser som herredsretsdommere for at kunne beskikkes i embede. Det samme gælder for deres stedfortrædere.

Vicerigspolitichefer og vicepolitimestre skal opfylde de samme betingelser som rigspolitidhefen for at kunne beskikkes i embede, men de bør opfylde følgende betingelser om uddannelse og joberfaring:

  1. at have taget juridisk afgangseksamen med embeds- eller mestergradeksamen, eller akademisk uddannelse i en disciplin som findes at være kommensurabelt eller taget afgangseksamen fra Politiskolen samt lederuddannelse eller andet kommensurabelt studium.
  2. at have i tre år udført juridisk arbejde som hovederhverv eller været leder indenfor politiet, men arbejdstiden i disse stillinger kan lægges sammen.

Justitsministeren beskikker for fem år ad gangen politiinspektører og vicepolitiinspektører. Rigspolitichefen beskikker for fem år ad gangen andre politimænd til politihvervet. For at kunne blive beskikket skal de have bestået afgangseksamen fra Politiskolen. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tjenestegrader i politiet.

Rigspolitichefen kan give politimestrene tilladelse til midlertidigt at ansætte personer som politimænd til afløsning ved ferieafvikling, i sygdoms- eller ulykkestilfælde eller midlertidigt orlov hos politimænd, selv om disse ikke har bestået afgangseksamen fra Politiskolen, forsåvidt de opfylder betingelserne i lovens § 38, stk. 2 og såfremt ingen der har bestået eksamen fra Politiskolen, står til rådighed.

§ 29. Edsaflæggelse.

Alle politimænd som beskikkes eller ansættes til politihvervet bør aflægge følgende ed: Jeg sværger og lægger dertil min ære og hæder at jeg vil udføre politihvervet med flid og samvittighedsfuldt i alle henseender og efter min bedste evne virke for at opretholde statens grundlov samt dets andre love.

§ 29. a. Ophør af ansættelsesforholdet.

Politibetjente bør afskediges fra deres stilling når de fylder 65 år eller tidligere, i henhold til regler som justitsministeren fastsætter.

KAP. V.
Forhold angående politimændenes arbejdsvilkår.

§ 30. Erstatningsydelser.

Statskassen yder erstatning for legemsbeskadigelse og tingskade til politimænd som de udsættes for i medfør af politihvervet. Der skal ydes erstatning for tab af forsørger hvor det er tilfældet.

§ 31. Forbud mod strejke.

Politiet må hverken strejke eller deltage i strejkevarsling.

§ 32. Bierhverv.

  1. For rimelig løn er det tilladt politimænd at udføre bierhverv i statens tjeneste, forsåvidt de ikke vanrøgter det arbejde som følger deres stilling.
  2. Inden en politimand, samtidig med sit hverv, agter at påtage sig lønnet arbejde hos andre, indgå i bestyrelsen for et erhvervsselskab eller stifte egen virksomhed, bør han underrette politimesteren herom. Inden to uger skal politimanden få meddelelse om hvorvidt dette bierhverv findes at være forenelige med hans stilling eller ej. Et afslag kan påklages til rigspolitichefen.
  3. Det findes rigtigt at forbyde denne slags bierhverv som nævnes i stk. 2 hvis det på et senere tidspunkt påvises at det ikke er foreneligt med hans stilling i statens tjeneste.
  4. Ved vurderingen af hvorvidt en bibeskæftigelse er forenelig med hans politimandsstilling eller ej bør det iagttages hvorvidt bibeskæftigelsen fører til en sådan vanrøgt af det arbejde hans stilling kræver, at der er grund til at antage at det på en eller anden måde strider mod hans politimandsstilling eller at det på en eller anden måde udelukker at han er i stand til at udføre sit politiarbejde på forsvarlig vis.
  5. Justitsministeren fastsætter almindelige regler om hvilke bibeskæftigelser anses tilladelige.

KAP. VI.
Udgifter til politiet.

§ 33. Udgifter til politiets drift.

Udgifter til drift af politiet erholdes af statskassen.

§ 34. Særlige udgifter hos politiet.

  1. Politimesteren kan knytte den betingelse til forlystelsesbevillinger at der skal være politimænd til stede på forlystelsesstedet samt at bevillingshaveren skal betale udgifterne til politiarbejdet i henhold til regler som justitsministeren fastsætter.
  2. Det kan endvidere i disse regler fastsættes bestemmelser om betaling for omkostninger for særligt politiarbejde, f.eks. ved arbejder udført på offentligt tilgængelige steder samt ved transport af ekstraordinært eller farligt gods hvor politimesteren skønner det nødvendigt at beordre politieskorte.

KAP. VII.
Klager mod politiet.

§ 35. Klager mod politiet.

  1. Hvis politimesteren modtager klage mod en politimand for formodentlig strafbar handling ved udøvelsen af politihvervet skal han sende den til rigsadvokaten der skal lede efterforskningen af sagen.
  2. Ved behandlingen af sådanne sager kan rigsadvokaten anvende de samme beføjelser som politiet er i besiddelse af.
  3. Politiet bør give rigsadvokaten den assistance ved efterforskning af sager i henhold til denne paragraf, som han måtte begære.

KAP. VIII.
Statens politiskole.

§ 36. Politiskolens rolle.

  1. Politiskolen er en selvstændig institution. Skolen skal opdeles i en grundafdeling der sørger for grundoplæring for politiaspiranter i almen politilære samt en videregående afdeling der yder ansatte politimænd efteruddannelse, videregående uddannelse og speciel uddannelse.
  2. Politiskolen skal være et centrum for udvikling af politilære og være rådgivende for myndighederne om politianliggender.

§ 37. Politiskolens ledelse.

  1. Justitsministeren beskikker for fem år ad gangen Politiskolens skolechef.Han skal opfylde de samme betingelser for beskikkelse som en politimester og være i besiddelse af grundigt kendskab til politianliggender.
  2. Ved Politiskolen skal der endvidere virke en politiinspektør og vicepolitiinspektør som begge beskikkes for fem år ad gangen af justitsministeren.

§ 38. Optagelse af aspiranter og studieordningen.

  1. Rigspolitichefen annoncerer efter elever overalt i landet. Han bestemmer antallet af elever som skal optages i grunduddannelsen hvert år på grundlag af prognoser om fornyelse indenfor statens politi.
  2. Politiaspiranter skal opfylde følgende almene betingelser :
    1. være islandske statsborgere, i alderen 20-40 år
    2. ikke er blevet dømt for et strafbart forhold ifølge straffeloven; dette gælder dog ikke hvis de er tale om bagatelagtig overtrædelse og der er længe siden ben blev begået,
    3. være åndeligt og fysiskt sunde og være i stand til at bestå tillidslægens lægeundersøgelse i henhold til foreliggende krav,
    4. have afsluttet mindst 2 års almen videreuddannelse eller kommensurabelt studium med tilfredsstillende resultat eller joberfaring som kan ligestilles med sådan uddannelse, kunne beherske det islandske sprog samt engelsk; være i besiddelse af et almindeligt kørekort til bilkørsel og være svømmedygtige,
    5. bestå en adgangseksamen ifølge krav fra skolenævnet med særlig vægt på islandsk sprogkundskab samt fysisk styrke.
  3. Et udtagelsesnævn skal udvælge aspiranter fra ansøgergruppen. Nævnet består af fem medlemmer, udpeget henholdsvis af justitsministeren, rigspolitichefen, Islands Sysselmandsforening, Politimændenes Landsforbund samt et af Politiskolens chef, der skal være udvalgets formand.
  4. Studiet i Politiskolen skal være af mindst 12 måneders varighed og det opdeles i tre semestre. Det første semester er ulønnet. Rigspolitichefen skal sørge for at aspiranter, der har bestået det første semester, herefter får praktisk oplæring indenfor statens politi i mindst fire måneder. Det sidste semester der følger efter den praktiske oplæring skal være belønnet og det afsluttes med afgangseksamen fra Politiskolen.

Udvalgsnævnet kan fastsætte retningslinier hvoraf de parametre fremgår, som anvendes som vejledende, når der skal foretages bedømnmelse af betingelserne i stk. 2, litra b og c samt angående udtagelse af aspiranter til Politiskolen.

§ 39. Reglement for Statens Politiskole.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler i et reglemente om skolens ledelse og dens medarbejdere, adgangsbetingelser, studieordning samt eksamenskrav.

KAP. IX.
Forskellige bestemmelser.

§ 40. Nærmere regler om lovens gennemførelse.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om denne lovs gennemførelse.

§ 41. Straf.

Straf for overtrædelse af §§ 19-21 medfører bøde, medmindre der foreligger strengere straf i henhold til andre love.

§ 42. Ikrafttrædelse.

  1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
  2. Fra samme tidspunkt bortfalder lov om politimænd nr. 56/1972 med senere ændringer. Endvidere bortfalder lov om statens kriminalpoliti nr. 108/1976 med senere ændringer.

§ 43. . . .

§ 44. Nedlæggelse af Statens kriminalpoliti. . . .

§ 45. Dispensation fra aldersbetingelser . . .

De som er fyldt 63 ved ikrafttrædelsen af denne lov, men er ikke fyldt 65 år, kan indenfor seks måneder fra lovens ikrafttrædelse ønske at de ældre regler bør finde anvendelse om dere ophør af ansættelsesforholdet. Hvis de fylder 65 år indenfor seks månededer efter lovens ikrafttrædelse bør de fremsætte begæringen inden de har opnået denne alder. Såfremt en politimand ønsker at de ældre regler bør gælde om hans ansættelsesophør, bør han sende en skriftlig meddelelse herom til rigspolitichefembedet.

De som er fyldt 65 år når loven træder i kraft men er ikke fyldt 70 år, skal afskediges fra deres embede i sidste fald fra og med 1. mjaj 2003, medmindre de ønsker inden dette tidspunkt at de ældre regler om embedsophør skal gælde for dem. De bør i så fald sende en skriftlig meddelelse til rigspolitichefsembedet.

Tags

Contact us

Tip / Query
Spam
Please answer in numerics