Hoppa yfir valmynd
Ministry of Culture and Business Affairs

Lov Nr. 48/2003 om forbrugerkøb

Oversættelse fra islandsk til dansk

Lov om forbrugerkøb
Nr. 48 af 20. marts 2003

Kapitel I.   Lovens område.
§ 1.
      Lovens almindelige anvendelsesområde.

Stk. 1.  Denne lov finder anvendelse på forbrugerkøb for så vidt ikke andet er bestemt i denne lovs bestemmelser.
Stk. 2. 
 Med forbrugerkøb forstås salg af en genstand til en forbruger når sælgeren eller dennes repræsentant optræder i næringsvirksomhed.
Stk. 3.
  Med forbruger forstås en fysisk person som køber en salgsgenstand som ikke er led i næringsvirksomhed.
Stk. 4.
  Repræsentant som optræder i næringsvirksomhed er solidarisk ansvarlig med sælgeren for dennes forpligtelser, med mindre forbrugeren er udtrykkelig blevet gjort opmærksom på at repræsentanten kun optræder som mellemmand og ikke er solidarisk ansvarlig med sælgeren. Det solidariske ansvar gælder ikke når sælgeren står selv for salget.
Stk. 5.
  Loven finder tilsvarende anvendelse på bytte.

§ 2.      Lovens særlige anvendelsesområde.
Stk. 1.
  Loven finder anvendelse på:
a.       bestilling af genstande som skal fremstilles;
b.      levering af vand;
c.       køb af fordringer og rettigheder.

Stk. 2.  Loven finder ikke anvendelse på:
a.       køb af fast ejendom;
b.      aftale om opførelse af bygning elle andet anlæg på fast ejendom;
c.       levering af elektrisk strøm;
d.      aftale som pålægger den part som skal levere genstanden, også at udføre arbejde eller anden tjeneste, såfremt dette udgør den overvejende del af hans forpligtelser.

§ 3.      Loven er ufravigelig.
Stk. 1.
  Der kan ikke aftales eller gøres gældende vilkår som er ugunstigere for forbrugeren end det som følger af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2.
  Det kan ikke aftales at love i en stat uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) skal anvendes på en aftale om køb som har nær tilknytning til EØS-statens territorium, såfremt det fører til at vilkårene bliver ugunstigere for forbrugeren end efter denne lov.

§ 4.      Risikoen for forsendelse af meddelelser.
Stk. 1. 
 Såfremt en part giver meddelelse i overensstemmelse med loven og sender den på en måde som er forsvarlig efter forholdene, kan afsenderen gøre gældende at meddelelsen er givet i tide, hvis ikke andet fremgår, selv om der opstår forsinkelse eller fejl under forsendelsen eller meddelelsen ikke når frem til den anden part.

Kapitel II.  Leveringen.

§ 5.      Leveringsstedet.
Stk. 1.
  Genstanden skal holdes klar for afhentning på det sted hvor sælgeren havde sit forretningssted da købet blev indgået. Hvis købet blev indgået uden tilknytning til sælgerens forretningssted, bør genstanden leveres hos forbrugeren.
Stk. 2.
  Såfremt sælgeren har flere en ét forretningssted, skal der gås ud fra det forretningssted som købet er knyttet til når forholdene tages i betragtning, som parterne forudsatte da købet blev indgået.
Stk. 3.
  Parterne kan træffe aftale om et andet leveringssted.

 § 6.      Leveringstid.
Stk. 1.
  Hvis ikke andet er blevet aftalt bør genstanden leveres inden rimelig tid efter at købet blev indgået.
Stk. 2. 
 Er et tidsrum aftalt for leveringen, har sælgeren ret til at vælge tidspunktet inden for dettes grænser, medmindre det fremgår af omstændighederne at spillerummet er fastsat i forbrugerens interesse.
Stk. 3.
  Såfremt sælgeren har ret til i hentekøb at vælge tidspunktet for leveringen, skal han meddele forbrugeren med god varsel hvornår han kan hente genstanden.

 § 7.      Leveringen.
Stk. 1.
  Genstanden anses for at være leveret når den overtages af forbrugeren.

§ 8.      Tillægspligter ved sendekøb.
Stk. 1.
  Skal sælgeren sørge for at genstanden bliver sendt er han pligtig til at indgå de aftaler som behøves for at få den sendt til bestemmelsesstedet på egnet måde og på sædvanlige vilkår for sådan transport.
Stk. 2.
  Såfremt sælgeren ikke skal tegne transportforsikring for genstanden, må han når forbrugeren beder om dette, give de oplysninger som forbrugeren trænger for at kunne tegne en sådan forsikring.
Stk. 3.
  Hvis sælgeren leverer genstanden til en fragtfører uden at det ved mærkning, i transportdokument eller på anden tydelig måde fremgår at genstanden skal til forbrugeren, må sælgeren give forbrugeren en meddelelse som gør det klart hvor han skal tage imod genstanden.

 § 9.      Sælgerens beføjelse til tilbageholdelse af ydelsen.
Stk. 1.
  Har sælgeren ikke givet kredit eller henstand er han ikke pligtig at levere salgsgenstanden, overlevere dokument eller på anden måde overføre rådigheden over genstanden, medmindre købesummen samtidig betales.
Stk. 2.
  Skal sælgeren forsende genstanden til et andet sted, kan han ikke lade være at sende den, men han kan forhindre at forbrugeren får rådighed før end salgssummen betales.

 § 10.    Omkostninger.
Stk. 1.
  Sælgeren bærer omkostninger for genstanden indtil den er leveret. Denne bestemmelse gælder dog ikke omkostninger ved at levering bliver forsinket som følge af forhold fra forbrugerens side.
Stk. 2.
  Skal sælgeren forsende genstanden til forbrugeren, kan det aftales at omkostninger som følger af forsendelsen, skal betales af forbrugeren.

 § 11.    Afkastning af genstanden.
Stk. 1.
  Afkastning som genstanden giver inden den aftalte leveringstid, tilkommer sælgeren, medmindre den med grund kunne påregnes først at ville falde senere. Afkastning som genstanden giver senere tilfalder forbrugeren, såfremt der ikke var grund til at antage at den ville falde tidligere.
Stk. 2.
  Parterne kan dog træffe en anden aftale.

 § 12.    Rentebærende aktier og fordringer.
Stk. 1.
  Køb af aktier omfatter det udbytte som var påløbet men ikke forfaldet da købet sluttedes. Det samme gælder ret til at tegne nye aktier, hvor det ikke var muligt at benytte retten før købet.
Stk. 2.
  Køb af rentebærende fordring omfatter de renter som er påløbet men ikke forfaldet inden den aftalte leveringstid. Det til renterne svarende beløb skal betales i tillæg til købesummen, når fordringen ikke blev solgt som usikker.
Stk. 3.
  Parterne kan træffe en anden aftale.

 Kapitel III. Risikoen for salgsgenstanden.

 § 13.    Hvad risikoen indebærer.
Stk. 1.
  Når risikoen for salgsgenstanden er gået over til forbrugeren falder hans pligt til at betale købesummen ikke bort, selv om salgsgenstanden derefter går tabt, skades eller forringes som følge af en hændelse som ikke beror på sælgeren.

 § 14.    Risikoens overførsel.
Stk. 1.
  Risikoen går over på forbrugeren når salgsgenstanden er leveret i overensstemmelse med bestemmelsen i § 7. Bliver genstanden ikke hentet eller modtaget når tiden er inde, og dette beror på forbrugeren eller forhold på hans side, føres risikoen over på ham når genstanden er stillet til hans rådighed og der indtræder misligholdelse fra hans side ved ikke at overtage genstanden.
Stk. 2.
  Skal forbrugeren hente salgsgenstanden på et andet sted end hos sælgeren, føres risikoen over på forbrugeren når leveringstiden er inde, og forbrugeren er kendt med at genstanden er stillet til hans rådighed på leveringsstedet.
Stk. 3.
  Risikoen overføres ikke på forbrugeren før end det ved mærkning, transportdokument eller på anden måde er gjort klart at genstanden er tiltænkt forbrugeren.
Stk. 4.
  Er en genstand købt og leveret på prøve eller iøvrigt med ret til tilbagelevering, har forbrugeren risikoen for genstanden indtil sælgeren igen har modtaget genstanden. Dette gælder dog ikke når forbrugeren har ret til at levere genstanden tilbage i henhold til bestemmelser i lov eller på tilsvarende måde på grund af aftale om forbrugerkøb.
Stk. 5.
  Forbrugeren bærer ikke risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, medens den er hos sælgeren, såfremt hændelsen ikke kan henføres til genstandens farlige egenskaber.

Kapitel IV. Salgsgenstandens egenskaber, mangler mv.

§ 15.    Salgsgenstandens egenskaber.
Stk. 1.
  Salgsgenstanden skal være i overensstemmelse med de krav til art, mængde, kvalitet, andre egenskaber og indpakning, som følger af aftalen.
Stk. 2.
  Såfremt ikke andet fremgår af aftalen, skal genstanden:
a.       være egnet til det formål som tilsvarende genstande sædvanligvis anvendes til;
b.      have egenskaber som forbrugeren kunne forvente ved køb af en sådan genstand hvad angår holdbarhed og øvrige egenskaber;
c.       være egnet til særlige formål som sælgeren var eller måtte være kendt med da købet blev indgået, medmindre når forholdene viser at forbrugeren for så vidt ikke byggede på sælgerens sagkundskab og vurdering eller ikke havde rimelig grund til að gøre det;
d.      har de egenskaber som sælgeren har henvist til ved at fremlægge prøve eller model;
e.       være pakket på sædvanlig eller anden forsvarlig måde som er tiltrængt for at bevare eller beskytte genstanden;
f.       være i overensstemmelse med offentlighedsretslige krav som stilles i lovgivningen eller offentlige afgørelser som er truffet i medfør af lov på det tidspunkt købet blev indgået, med mindre forholdene viser at forbrugeren ikke ville anvende genstanden på en såden måde at kravene er uden betydning;
g.      skal være fri for tredje mands rettigheder, som f. eks. ejedomsret eller panteret. Salgsgenstanden skal også være fri for tredje mands krav om rettigheder over genstanden såfremt dette bestrides, medmindre kravene klart er ubegrundede.

 § 16.    Mangler.
Stk. 1.
  Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden hvis:
a.       den ikke svarer til de krav som fremgår af § 15;
b.      sælgeren har ved købet forsømt at give oplysning om forhold angående genstanden eller dennes anvendelse som sælgeren måtte kende, og forbrugeren kunne forvente at få oplysninger om, og det må antages at forsømmelsen har indvirket på købet;
c.       den svarer ikke til de oplysninger som sælgeren har i sin markedsføring givet om dens egenskaber eller dens anvendelse, medmindre sælgeren kan påvise at rigtige oplysninger blev givet til forbrugeren ved købet eller at oplysningerne ikke har indvirket på købet;
d.      der ikke følger nødvendige oplysninger om installering, montering, anvendelse, vedligeholdelse eller opbevaring af salgsgenstanden.
Stk. 2.
  Reglen i litra c finder tilsvarende anvendelse når salgsgenstanden ikke svarer til de oplysninger som nogen anden end sælgeren har givet på salgsgenstandens emballage, i annonce eller anden markedsføring på vegne af sælgeren eller tidligere salgsled.
Stk. 3.
  Forbrugeren kan ikke påberåbe sig mangel som han vidste om eller måtte have vidst om da købet blev indgået.
Stk. 4.
  Forbrugeren kan ikke påberåbe sig mangel hvis den skyldes forhold ved materiale fremskaffet af forbrugeren. Dette gælder dog ikke hvis sælgeren burde have rådet forbrugeren fra at anvende materialet på grund af dets upassende egenskaber.

§ 17.    Genstand solgt „som den er”. Auktionssalg.
Stk. 1.
  Selv om salgsgenstanden er solgt „som den er” eller med andre lignende forbehold, foreligger mangel når:
a.       salgsgenstanden er i væsentlig værre stand end forbrugeren havde grund til at regne med i betragtning af købesummens størrelse og andre forhold;
b.      der foreligger omstændigheder som er beskrevet i § 16, stk. 1, litra b-c.
Stk. 2.
  Sælges brugte genstande på auktion hvor forbrugeren har mulighed for selv at være til stede, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

 

§ 18.    Tidspunkt for mangel.
Stk. 1.
  Afgørelsen af, hvorvidt salgsgenstanden lider at mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overførsel, selv om mangelen først viser sig senere.
Stk. 2.
  Såfremt ikke andet bliver bevist, formodes mangel som viser sig inden seks måneder fra risikoens overførsel, for at have været til stede på det tidspunkt, risikoen overgik til forbrugeren. Dette gælder dog ikke hvis denne formodning er uforenelig med mangelens eller salgsgenstandens art.
Stk. 3.
  Sælgeren hæfter også for mangel som opstår senere hvis denne skyldes misligholdelse fra hans side. Det samme gælder hvis sælgeren med garantierklæring eller på anden måde har påtaget sig ansvar for at genstanden vil have angivne egenskaber eller være egnet til sædvanlig anvendelse eller en særlig brugsmåde i et tidsrum efter leveringen. Garantierklæring er forpligtende for erklæringsudstederen i henhold til de vilkår som fremgår af garantierklæringen og i annoncer knyttet til denne.

Kapitel V.  Forsinkelse. Forbrugerens beføjelser ved forsinkelse fra sælgerens side.

§ 19.    Forbrugerens beføjelser ved forsinkelse.
Stk. 1.
  Hvis genstanden ikke bliver leveret eller bliver leveret for sent, og dette ikke skyldes forbrugeren eller forhold på hans side, kan forbrugeren:
a.       tilbageholde købesummen efter bestemmelsen i § 20;
b.      kræve opfyldelse efter bestemmelsen i § 21;
c.       kræve ophævelse efter bestemmelsen i § 23;
d.      kræve erstatning efter bestemmelsen i § 24.
Stk. 2.
  Forbrugerens ret til erstatning bortfalder ikke selv om han gør andre krav gældende eller at disse ikke kan gøres gældende.
Stk. 3.
  Hvis sælgeren ikke i rette tid opfylder sine pligter ifølge aftalen, finder bestemmelserne om forsinkelse tilsvarende anvendelse, dog ikke bestemmelserne i § 23, stk. 3 og stk. 4. Parterne kan træffe en anden aftale.

 § 20.    Forbrugerens ret til at tilbageholde købesummen.
Stk. 1.
  Hvis forbrugeren har et krav mod sælgeren på grund af den sidstnævnte forsinkelse, kan forbrugeren tilbageholde den del af købesummen som er tilstrækkelig for at sikre at han får kravet dækket.

 § 21.    Ret til opfyldelse.
Stk. 1.
  Leveres salgsgenstanden ikke i rette leveringstid kan forbrugeren fastholde købet og kræve opfyldelse.
Stk. 2.
  Dette gælder dog ikke hvis der foreligger hindring som sælgeren ikke kan overvinde og heller ikke hvis opfyldelse ville medføre så store ulemper eller omkostninger for sælgeren at det står i væsentligt misforhold til forbrugerens interesse i opfyldelse. Falder hindringen bort inden rimelig tid kan forbrugeren kræve opfyldelse.
Stk. 3.
  Forbrugeren taber sin ret til opfyldelse hvis han venter urimelig længe med at fremsætte kravet.

 § 22.    Forespørgsel.
Stk. 1.
  Har sælgeren rettet forespørgsel til forbrugeren om hvorvidt han vil modtage leveringen til trods for forsinkelsen eller meddeler forbrugeren at han vil levere det solgte inden for en angivet tid og forbrugeren ikke svarer inden rimelig tid efter at han fik meddelelsen, kan forbrugeren ikke hæve købet hvis opfyldelsen sker inden for den tid som er angivet.

 § 23.    Ophævelse.
Stk. 1.
  Forbrugeren kan hæve købet hvis forsinkelsen medfører væsentlig misligholdelse. Er en salgsgenstand leveret for sent kan forbrugeren ikke hæve købet medmindre han meddeler dette til sælgeren inden rimelig frist efter at han fik kendskab til leveringen.
Stk. 2.
  Ved vurderingen af hvorvidt forsinket betaling medfører væsentlig misligholdelse må der lægges særlig vægt på forsinkelsens betydning for forbrugeren. Der skal bl. a. tages hensyn til arten af salgsgenstanden som købet omfatter og hvorvidt leveringen skulle finde sted på et angivet tidspunkt.
Stk. 3.
  Købet kan også hæves hvis sælgeren ikke leverer salgsgenstanden inden en rimelig tillægsfrist for opfyldelse som forbrugeren har fastsat. Medens tillægsfristen løber kan forbrugeren ikke hæve købet medmindre sælgeren har erklæret at han ikke vil opfylde inden fristen eller det er indlysende at han ikke vil opfylde købet.
Stk. 4.
  Gælder købet en genstand som skal fremstilles særskilt for forbrugeren efter hans opgave eller ønske, og sælgeren kan ikke uden væsentligt tab disponere genstanden på anden måde, kan forbrugeren kun hæve købet såfremt forsinkelsen medfører at hans formål med købet slår væsentlig fejl.

 § 24.    Erstatning.
Stk. 1.
  Forbrugeren kan kræve erstatning for alt det tab han lider som følge af sælgerens forsinkelse.
Stk. 2.
  Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke hvis sælgeren kan godtgøre at forsinkelsen skyldes hindring udenfor hans kontrol eller som han ikke med rimelighed kunne forventes at have taget i betragtning da købet blev indgået eller at undgå eller overvinde følgerne af.
Stk. 3.
  Beror forsinkelsen på tredjemand som sælgeren har givet i opdrag helt eller delvis at opfylde købet, bliver sælgeren kun fri for ansvar hvis også tredjemand ville være fritaget efter reglerne i stk. 2. Det samme gælder hvis forsinkelsen beror på en leverandør som sælgeren har brugt eller på nogen tidligere salgsled.
Stk. 4.
  Ansvarsfrihed gælder sålænge hindringen er til stede. Falder hindringen bort, kan ansvar gøres gældende hvis sælgeren er pligtig at opfylde, men undlader at gøre det.
Stk. 5.
  Reglerne i kap. XI finder anvendelse på erstatningens udmåling.

 § 25.    Oplysningspligt om hindring.
Stk. 1.
  Hvis sælgeren er forhindret i at opfylde købet til den rette tid, skal han give forbrugeren meddelelse om forhindringen og dens virkning på muligheden for at opfylde. Får forbrugeren ikke sådan meddelelse inden rimelig tid, efter at sælgeren fik eller burde have fået kendskab til hindringen, kan forbrugeren kræve erstattet tab som kunne være undgået hvis han havde fået meddelelsen i tide.

 Kapitel VI.          Forbrugerens midler når der foreligger mangel ved salgsgenstanden.

 § 26.    Forbrugerens beføjelser som følge af mangel.
Stk. 1.
  Hvis en salgsgenstand er behæftet med mangel og denne ikke skyldes forbrugeren eller forhold på hans side, kan forbrugeren:
a.       tilbageholde betaling af købesummen efter bestemmelsen i § 28;
b.      vælge at få mangelen afhjulpet eller foretaget omlevering efter bestemmelsen i §§ 29-30;
c.       kræve afslag efter bestemmelsen i § 31;
d.      kræve ophævelse efter bestemmelsen i § 32;
e.       kræve erstatning efter bestemmelsen i § 33.
Stk. 2.
  Forbrugerens ret til erstatning falder ikke bort ved at han gør andre krav gældende eller ved at sådanne krav ikke kan gøres gældende.
Stk. 3.
  For andre fejl ved sælgerens opfyldelse finder reglerne om mangler tilsvarende anvendelse. En anden aftale kan træffes. Det gælder dog ikke om sælgerens pligter ifølge købekontrakt om installering af en salgsgenstand.

 § 27.    Reklamation.
Stk. 1.
  Viser det sig at den solgte genstand lider af mangel, har forbrugeren at give sælgeren meddelelse om at han vil påberåbe sig mangelen uden ugrundet ophold efter at han opdagede eller burde have opdaget mangelen. Frist til at afgive reklamation er i intet tilfælde kortere end to måneder fra det tidspunkt da han opdagede mangelen.
Stk. 2.
  Reklamerer forbrugeren ikke inden to år efter den dag da han overtog salgsgenstanden kan han ikke senere gøre mangelen gældende. Når holdbarheden af genstanden eller dele af den er beregnet at være væsentlig længere end generelt om salgsgenstande, er fristen for at reklamere fem år fra den dag genstanden blev overtaget. Dette gælder dog ikke hvis sælgeren har i garantierklæring eller anden aftale påtaget sig ansvar for mangelen i et længere tidsrum. Fristen ifølge dette stykkes nr. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse, hvis der er tale om mangel ifølge § 15, stk. 2, litra g.
Stk. 3.
  Meddelelse om mangler kan forbrugeren give til den som efter aftale med afsenderen har påtaget sig at afhjælpe mangelen.
Stk. 4.
  Forbrugeren taber sin ret til at gøre mangelen gældende hvis han ikke meddeler mangelen til sælgeren inden for de i denne artikels anførte tidsrammer. Dette gælder dog ikke hvis sælgeren har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed eller forøvrigt i strid med redelighed og god tro.

 § 28.    Forbrugerens ret til at tilbageholde købesummen.
Stk. 1.
  Hvis forbrugeren har krav på sælgeren på grund af mangel ved salgsgenstanden kan forbrugeren tilbageholde den del af købesummen som er tilstrækkelig for at sikre hans krav.

 § 29.    Krav om afhjælpning og omlevering.
Stk. 1.
  Forbrugeren kan vælge om han kræver at sælgeren afhjælper mangelen for egen regning eller kræver omlevering fra sælgeren. Dette gælder dog ikke hvis der foreligger hindring som sælgeren ikke kan overvinde eller det ville påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Stk. 2.
  Ved vurdering af hvorvidt omkostningerne er uforholdsmæssige efter stk. 1 nr. 2 skal der tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangel, mangelens betydning, og om køberen kan anvende anden beføjelse uden væsentlig ulempe.
Stk. 3.
  Selv om forbrugeren ikke kræver afhjælpning eller omlevering kan sælgeren for egen regning afhjælpe mangelen eller foretage omlevering uden ugrundet ophold. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering kan køberen ikke kræve et afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

 § 30.    Gennemførelse af afhjælpning eller omlevering.
Stk. 1.
  Afhjælpning eller omlevering skal foretages uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren, inden for rimelig tid og således at forbrugeren får dækket sine udgifter fra sælgeren.
Stk. 2.
  Sælgeren er ikke berettiget til at afhjælpe eller omlevere en ny salgsgenstand på grund af samme mangel oftere end to gange medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende som retfærdiggør yderligere afhjælpning eller omlevering.
Stk. 3.
  Såfremt sælgerens afhjælpning eller omlevering ville medføre at forbrugeren i mere end en uge bliver afskåret fra at bruge salgsgenstanden, kan forbrugeren forlange at få stillet en erstatningsgenstand til rådighed fra sælgeren for dennes regning. Dette gælder dog kun såfremt kravet findes rimeligt i forhold til forbrugerens behov og de omkostninger og ulempe dette medfører for sælgeren.
Stk. 4.
  Viser det sig at salgsgenstanden ikke lider af mangel, kan sælgeren kun kræve betaling for de undersøgelser som var fornødne for at kunne fastslå hvorvidt salgsgenstanden var behæftet med mangel, og betaling for afhjælping af salgsgenstanden såfremt sælgeren har gjort forbrugeren det klart at denne må selv bære de omtalte omkostninger.

§ 31.    Afslag.
Stk. 1.
  Såfremt afhjælpning eller omlevering efter § 29 ikke finder sted, kan forbrugeren forlange afslag i købesummen. Afslaget bør beregnes således at forholdet mellem nedsat pris og aftalt pris svarer til forholdet mellem genstandens pris i mangelfuld stand og kontraktmæssig stand på leveringstidspunktet.
Stk. 2.
  Såfremt særlige forhold gør sig gældende kan afslaget fastsættes med hensyn af mangelens betydning for forbrugeren.
Stk. 3.
  Sker salg af brugt genstand på offentlig auktion kan forbrugeren ikke kræve afslag hvis han har haft mulighed for selv at være til stede.

 § 32.    Ophævelse.
Stk. 1.
  I stedet for at kræve afslag efter § 31 kan forbrugeren hæve købet med mindre mangelen anses som uvæsentlig.

 § 33.    Erstatning.
Stk. 1.
  Forbrugeren kan kræve skadeserstatning for det tab som han lider som følge af en mangel ved salgsgenstanden.
Stk. 2.
  Størrelsen af erstatningen udmåles i henhold til reglerne i kapitel XI.

 § 34.    Erstatning for andre genstande.
Stk. 1.
  Sælgerens erstatningsansvar for tab som følge af skade omfatter, foruden skade på selve salgsgenstanden, også skade på genstande som den bruges til fremstilling af eller som har nær og direkte sammenhæng med forventet brug af salgsgenstanden.
Stk. 2.
  Forbrugeren kan kræve erstatning for andet tab end nævnt i stk. 1, undtagen når sælgeren kan godtgøre at tabet ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra sælgerens side.
Stk. 3.
  Når sælgeren betaler erstatning for skade på andre genstande end selve salgsgenstanden overtager sælgeren forbrugerens krav mod producenten i overensstemmelse med loven om produktansvar.

§ 35.    Krav mod tidligere salgsled.
Stk. 1.
  Forbrugeren kan gøre sit krav som følger af mangel gældende mod et tidligere salgsled såfremt tilsvarende krav på grund af mangelen kan gøres gældende af sælgeren eller anden som har erhvervet genstanden fra tidligere salgsled.
Stk. 2.
  Aftale i tidligere salgsled som indskrænker sælgerens eller anden erhververs ret, kan ikke gøres gældende overfor forbrugerkøberens krav efter stk. 1 i større udstrækning end det som kunne være aftalt meller forbrugerkøberen og sælgeren.
Stk. 3.
  Bestemmelsen i § 27 om meddelelser finder tilsvarende anvendelse på denne artikels bestemmelser.
Stk. 4.
  Forbrugeren kan på samme vilkår som fremgår af stk. 1 – 3 gøre gældende krav på grund af mangel mod en part som ifølge aftale med salgsled eller tidligere salgsled har udført arbejde ved genstanden.
Stk. 5.
  Forbrugeren kan endvidere på grundlag af § 84, stk. 1 i lov nr. 50/2000 om løsørekøb gøre et krav gældende såfremt dette giver ham større rettigheder end det som følger af denne artikel.
Stk. 6.
  Tidligere salgsled har ikke adgang til at modregne overfor forbrugeren med krav mod sælgeren. 

§ 36.    Ansvar for oplysninger efter § 16.
Stk. 1.
  Når fremstiller eller anden person i tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i § 16, stk. 2., er han ansvarlig for tab som forbrugeren lider på grund af oplysningerne, eventuelt in solidum med sælgeren.

Kapitel VII.         Forbrugerens pligter.

 § 37.    Købesummens størrelse.
Stk. 1.
  Er køb indgået uden at prisen følger af aftalen eller oplysninger fra sælgeren, f.eks. af annoncer eller udstilling, skal forbrugeren betale gængs pris på aftaletiden for samme slags genstande under tilsvarende forhold, for så vidt prisen ikke er urimelig. Er der ingen slig gængs pris, må forbrugeren betale den pris som er rimelig under hensyn til salgsgenstandens art, dennes godhed og omstændighederne iøvrigt.
Stk. 2.
  Skal købesummen beregnes efter tal, mål eller vægt, lægges til grund mængden på det tidspunkt, da risikoen for salgsgenstanden går over på forbrugeren. Skal købesummen beregnes efter vægt, trækkes indpakningens vægt (taravægten) først fra.
Stk. 3.
  Sælgeren kan ikke i tillæg til købesummen kræve godtgørelse for udstedelse og forsendelse af regning (faktura). Dette gælder dog ikke hvis det er åbenbart at købesummen er kontant pris, hvor sælgeren alligevel har givet henstand.

§ 38.    Købesummens betaling. Forbrugerens ret til at tilbageholde købesummen.
Stk. 1.
  Fremgår ikke tid for købesummens betaling af aftale skal forbrugeren betale købesummen når sælgeren kræver.
Stk. 2.
  Er ikke andet aftalt er forbrugeren ikke pligtig til að betale købesummen før en salgsgenstand leveres til forbrugeren eller stilles til hans rådighed i overensstemmelse med aftalen og denne lov.
Stk. 3.
  Forbrugeren er ikke bundet af bestemmelser i en forud indgået aftale om at betale købesummen på et bestemt tidspunkt uden hensyn til hvorvidt sælgeren opfylder sine pligter i rette tid.
Stk. 4.
  Forinden forbrugeren betaler købesummen har han ret til at undersøge genstanden på sædvanlig måde, når dette ikke er uforeneligt med den aftalte fremgangsmåde for levering og betaling af købesummen.

§ 39.    Om stedet hvor købesummen betales.
Stk. 1.
  Købesummen skal betales på sælgerens forretningssted. Såfremt sælgeren har flere end ét forretningssted, skal der gås ud fra det forretningssted som købet er knyttet til når forholdene tages i betragtning som parterne gik ud fra da købet blev indgået. Har sælgeren intet forretningssted som knyttes til købet gås der ud fra hans bolig. Såfremt købesummen skal betales mod overlevering af salgsgenstanden eller dokument, skal det ske på det sted hvor overleveringen sker.
Stk. 2.
  Sælgeren svarer for tillægsudgifter i forbindelse med at han har flyttet sit forretningssted efter at købet blev indgået.

§ 40.    Forbrugerens medvirken ved opfyldelse af købet.
Stk. 1.
  Forbrugeren skal:
a.       yde sådan medvirken for sit vedkommende som det er rimeligt at vente af ham for at sælgeren kan opfylde købet;
b.      overtage genstanden ved at hente eller modtage den.

Kapitel VIII.       Afbestilling og bytteret.

§ 41.    Afbestilling inden levering.
Stk. 1.
  Såfremt forbrugeren afbestiller en genstand inden den leveres kan sælgeren ikke fastholde købet og kræve betaling. Såfremt ikke andet fremgår af parternes aftale kan sælgeren i stedet kræve skadeserstatning for tab som afbestilling medfører.
Stk. 2.
  Parterne kan ved afbestilling træffe anden aftale om normalerstatning. Normalerstatningen kan ikke sættes højere end det som erstatning normalt kan forventes at udgøre.
Stk. 3.
  Såfremt der intet er aftalt om erstatning på grund af afbestilling, finder bestemmelserne i kap. XI anvendelse på erstatningens udmåling.

§ 42.    Ret til tilbagelevering efter levering.
Stk. 1.
  Efter at en salgsgenstand er overgivet til forbrugeren bør han betale købesummen selv om salgsgenstanden er tilbageleveret til sælgeren.
Stk. 2.
  Forbrugerens pligt til at betale, bortfalder:
a.       ved ophævelse;
b.      hvis parterne har truffet aftale om tilbagelevering, f. eks. når genstanden er købt på prøve;
c.       hvis forbrugeren har sådan ret i medfør af bestemmelser i lov eller tilsvarende ret på grundlag af aftale om forbrugerkøb.
Stk. 3.
  Forbrugeren kan bytte en salgsgenstand såfremt bytteret har været aftalt eller den følger af almindelige retsregler.

Kapitel IX.          Sælgerens muligheder ved misligholdelse fra forbrugerens side.

§ 43.    Sælgerens beføjelser.
Stk. 1.
  Betaler forbrugeren ikke købesummen eller opfylder iøvrigt sine pligter i henhold til aftale eller denne lov, og dette beror ikke på sælgeren eller forhold på hans side, kan sælgeren:
a.       kræve opfyldelse efter bestemmelsen i § 44;
b.      kræve ophævelse efter bestemmelsen i § 45;
c.       kræve erstatning efter bestemmelsen i § 46;
d.      tilbageholde ydelsen efter bestemmelsen i § 9.
Stk. 2.
  Sælgerens ret til erstatning og renter falder ikke bort ved at han gør gældende andre krav eller ved at disse ikke kan gøres gældende.

§ 44.    Ret til opfyldelse.
Stk. 1.
  Sælgeren kan fastholde købet og kræve at forbrugeren betaler købesummen. Dette gælder dog ikke så længe betalingen hindres af nedbrud i samfærdselen eller betalingsformidlingen eller andre forhold uden for brugerens kontrol og som han ikke kan overvinde.
Stk. 2.
  Er en genstand ikke blevet leveret taber sælgeren sin ret til opfyldelse, hvis han venter urimelig længe med at fremsætte et sådant krav.
Stk. 3.
  Om sælgerens ret til at kræve opfyldelse af forbrugerens ret til at medvirke til købet finder § 21 tilsvarende anvendelse.

§ 45.    Ophævelse.
Stk. 1.
  Sælgeren kan hæve købet på grund af forsinket betaling eller anden misligholdelse når der er tale om væsentlig misligholdelse fra forbrugerens side. Sælgeren kan ikke hæve købet efter at købesummen er betalt.
Stk. 2.
  Købet kan også hæves såfremt forbrugeren ikke betaler købesummen inden en rimelig tillægsfrist som sælgeren har fastsat for opfyldelsen. Medens tillægsfristen løber kan sælgeren ikke hæve, medmindre forbrugeren har erklæret at han ikke vil opfylde inden fristen.
Stk. 3.
  Har forbrugeren allerede overtaget genstanden kan sælgeren kun hæve hvis han har taget forbehold om det eller hvis forbrugeren afviser genstanden.

§ 46.    Erstatning. Renter.
Stk. 1.
  Betales købesummen ikke i rette tid kan sælgeren kræve renter af købesummen i overensstemmelse med lov om rente og prissikring.
Stk. 2.
  Sælgeren kan kræve erstatning for tab som han lider på grund af forsinket betaling fra forbrugerens side. Dette gælder dog ikke medens forbrugeren godtgør at forsinkelsen skyldes nedbrud i samfærdselen eller betalingsformidlingen eller anden forhindring uden for forbrugerens kontrol og som han ikke med rimelighed kunne forventes at have taget i betragtning på aftaletiden eller at undgå eller overvinde følgerne af. Reglerne i § 24, stk. 3 og stk. 4 gælder tilsvarende.
Stk. 3.
  Reglerne i kapitel XI finder anvendelse på erstatningens udmåling.

§ 47.    Oplysningspligt om forhindring.
Stk. 1.
  Hindres forbrugeren i at opfylde købet i rette tid, skal han give sælgeren meddelelse om forhindringen og dens virkning på mulighederne for at opfylde. Får sælgeren ikke sådan meddelelse inden rimelig tid efter at forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til forhindringen, kan sælgeren kræve erstattet tab som kunne være undgået hvis han havde fået meddelelsen i tide.

§ 48.    Specifikation.
Stk. 1.
  Skal forbrugeren bestemme genstandens form, mål eller andre egenskaber, og han ikke gør det til aftalt tid eller efter ugrundet ophold efter at han fik opfordring herom fra sælgeren, kan sælgeren selv gøre det i overensstemmelse med hvad han måtte antage at er forbrugerens interesse. Dette forhindrer ikke sælgeren i at gøre andre krav gældende som han har.
Stk. 2.
  Sælgeren skal oplyse forbrugeren om de specifikationer som han vil fastsætte og give forbrugeren en rimelig frist til at ændre specifikationerne. Såfremt forbrugeren ikke gør dette uden ugrundet ophold efter at han fik meddelelsen fra sælgeren, bliver sælgerens specifikationer bindende.

Kapitel X.  Fællesregler om ophævelse og omlevering.

§ 49.    Retsvirkningerne af ophævelse og omlevering.
Stk. 1.
  Når købet hæves bortfalder parternes pligt til opfyldelse.
Stk. 2.
  Er købet opfyldt helt eller delvis fra parternes side kan det modtagne kræves tilbageleveret. En part kan dog holde tilbage det som han har modtaget indtil modparten tilbageleverer det som han modtog. Tilsvarende gælder når en part har krav på erstatning og renter og betryggende sikkerhed ikke bliver stillet.
Stk. 3.
  Skal sælgeren omlevere kan forbrugeren holde tilbage det som han har modtaget indtil omleveringen sker.
Stk. 4.
  Ophævelse har ingen retsvirkninger i forhold til aftalevilkår om forretningshemmeligheder, om løsning af tvister eller om parternes rettigheder og pligter som følger af ophævelsen.

§ 50.    Afkastning og renter ved tilbageføring.
Stk. 1.
  Hæves købet, skal køberen godskrive sælgeren afkastning som han har haft af genstanden, og give rimeligt vederlag for væsentlig nytte han ellers har haft af den.
Stk. 2.
  Hvis forbrugeren skal betale købesummen tilbage, er han pligtig til at betale rente i overensstemmelse med renteloven fra den dag som forbrugeren meddelte sælgeren at han ville påberåbe sig mangler. Hvis forbrugeren afkræves vederlag for nytten af salgsgenstanden efter stk. 1., bør sælgeren tilsvarende at betale rente fra den dag han modtog betalingen.

§ 51.    Tab af ret til ophævelse og omlevering.
Stk. 1.
  Forbrugeren kan bare hæve købet og kræve omlevering såfremt han leverer genstanden tilbage i væsentlig samme stand og mængde som han modtog den. Forbrugeren taber dog ikke retten til ophævelse og omlevering hvis:
a.       årsagen til at det er umuligt at tilbagelevere genstanden i væsentlig samme stand og mængde er genstandens egen beskaffenhed eller andet forhold som ikke beror på forbrugeren;
b.      genstanden er forringet eller delvis eller helt gået til grunde, som følge af en handling som var nødvendig for at undersøge hvorvidt genstanden led af mangel;
c.       genstanden er brugt af forbrugeren ved forudsat brug inden han opdagede eller burde have opdaget den mangel som en årsag til ophævelse eller omlevering.
Stk. 2.
  Forbrugeren taber heller ikke retten til at hæve købet eller kræve omlevering hvis han ved tilbageleveringen erstatter den værdireduktion genstanden har fået.

Kapitel XI.          Fælles regler om erstatning.

§ 52.    Erstatningens omfang.
Stk. 1.
  Erstatning for misligholdelse fra den ene parts side skal være det økonomiske tab, herunder udgifter, prisforskel og tabt fortjeneste, som er påført den anden part ved misligholdelsen. Dette gælder dog kun tab som parten kunne med rimelighed have forudsat som en mulig følge af misligholdelsen.
Stk. 2.
  Erstatningen omfatter ikke:
a.       tab som følge af personskade;
b.      tab i forbrugerens næringsvirksomhed.

§ 53.    Prisforskel ved ophævelse.
Stk. 1.
  Bliver købet hævet og forbrugeren køber fra en anden (dækningskøb) eller sælgeren sælger til en anden (dækningssalg) på forsvarlig måde og inden rimelig tid efter ophævelse, skal når beregning af prisforskelle foretages, købesummen lægges til grund og prisen efter dækningstransaktionen.
Stk. 2.
  Bliver købet hævet uden at der foretages dækning i overensstemmelse med stk. 1 og den gængs pris for genstanden kan fastslås, skal ved prisforskellens beregning lægges til grund købesummen og den gængse pris på ophævelsestidspunktet.
Stk. 3.
  Gængs pris anses pris på leveringsstedet for genstand af samme slags. Foreligger ikke gængs pris på leveringsstedet, bør lægges til grund pris på et andet sted som med rimelighed kan ligestilles med dette, dog således at der bør tages hensyn til forskel i transportomkostninger.

§ 54.    Pligt til at begrænse tabet. Lempelse af ansvaret.
Stk. 1.
  En kontraherende part som påberåber sig misligholdelse fra modpartens side, skal ved rimelige foranstaltninger begrænse sit tab. Forsømmes dette bærer han selv den del af tabet som forårsages af denne forsømmelse.
Stk. 2.
  Erstatningen kan nedsættes hvis det findes at være urimeligt for den ansvarlige part ud fra tabets størrelse i forhold til det tab som vanligvis opstår i lignende tilfælde og forholdene iøvrigt.

Kapitel XII.         Forskellige bestemmelser.

§ 55.    Forventet misligholdelse.
Stk. 1.
  For forventet misligholdelse finder bestemmelserne i §§ 61 og 62 i lov nr. 50/2000 om løsørekøb anvendelse.

§ 56.    Insolvens.
Stk. 1.
  Om ret til at træde ind i køb, tilbageholde betaling eller hæve køb på grund af en af parternes insolvensbehandling finder bestemmelserne i loven om konkurs mv. anvendelse.

§ 57.    Misligholdelse i forhold til en del af den solgte genstand.
Stk. 1.
  Omfatter sælgerens misligholdelse kun en del af det solgte, gælder reglerne om forsinkelse og mangler i kapitler V og VI for denne delen. Forbrugeren kan hæve købet i sin helhed når misligholdelsen er væsentlig for hele købet.
Stk. 2.
  Kan det efter forholdene antages at sælgeren har afsluttet sin levering, selv om ikke hele den aftalte mængde er leveret, finder reglerne om mangler anvendelse.

§ 58.    Forbrugerens ophævelsesret når der skal leveres efterhånden.
Stk. 1.
  Skal sælgeren levere efterhånden og omfatter misligholdelsen kun en enkelt levering, kan forbrugeren alene hæve købet, for så vidt angår denne levering.
Stk. 2.
  Hvis misligholdelsen giver forbrugeren god grund til at regne med at der indtræder misligholdelse ved senere leveringer, således at der opstår ophævelsesret, kan forbrugeren på dette grundlag også hæve købet for så vidt gælder senere leveringer, hvis dette sker inden for rimelig tid.
Stk. 3.
  Hæver forbrugeren købet for en enkelt levering, kan han også hævet købet for tidligere eller senere leveringer hvis der er sådan sammenhæng meller leveringerne at de ikke vil kunne bruges til det formål som parterne forudsatte på aftaletiden.

§ 59.    Sælgerens ret til ophævelse ved levering efterhånden.
Stk. 1.
  Skal sælgeren levere efterhånden og forbrugeren betale eller medvirke til opfyldelse ved hver levering, og der opstår misligholdelse fra forbrugerens side ved en enkelt levering, kan sælgeren hæve for denne levering i medfør af

§ 45.
Stk. 2.
  Giver misligholdelsen sælgeren god grund til at antage at der vil indtræde misligholdelse som vil give ret til ophævelse ved senere leveringer, kan sælgeren på dette grundlag hæve i forhold til sådanne leveringer, hvis det sker inden for rimelig tid.

§ 60.    Omsorg for salgsgenstanden.
Stk. 1.
  Hvis forbrugeren ikke afhenter eller modtager salgsgenstanden i rette tid eller forhold iøvrigt på forbrugerens side har bevirket at den ikke er overgivet til ham, skal sælgeren for forbrugerens regning drage omsorg for genstanden som er rimeligt efter forholdene, såfremt sælgeren har genstanden i sin varetægt eller tager iøvrigt vare på den.
Stk. 2.
  Er forbrugeren kommet i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, skal han drage omsorg for den som er rimelig efter forholdene. Vil forbrugeren afvise en genstand som er sendt til ham og stillet til hans rådighed på bestemmelsesstedet, er han pligtig til at tage den i sin besiddelse for sælgerens regning, hvis han kan gøre dette uden at betale købesummen eller at pådrage sig andre væsentlige omkostninger eller ulempe. Dette gælder dog ikke hvis sælgeren selv er til stede på bestemmelsesstedet eller anden person som på hans vegne kan tage sig af genstanden på bestemmelsesstedet.
Stk. 3.
  En part som er pligtig til at drage omsorg for en genstand kan lade en tredje person forvare den efter reglerne i § 74 i lov nr. 50/2000 om løsørekøb. Bestemmelserne i §§ 75, 76, 77 og 78 i samme lov om en parts ret til erstatning og tilbageholdelse for omkostninger, eller salg eller anden disponering over salgsgenstanden og om regnskab og godskrivning af udbytte gælder tilsvarende.

§ 61.    Særlige forbrugerbegreb i visse internationale køb.
Stk. 1.
  For aftaler om køb af genstande mellem parter som har forretningssted eller bopæl i stater uden for EØS finder loven anvendelse på køb af genstande til personligt brug for køberens husstand eller familie, medmindre sælgeren på aftaletiden hverken vidste eller burde have vidst at genstanden blev købt til sådant formål.

Kapitel XIII.       Ikrafttrædelse m.v.

§ 62.    Indførelse.
Stk. 1.
  Denne lov er vedtaget under hensyntagen til Det Fælles EØS-udvalgs beslutning nr. 12/2000 af 28. januar 2000, om at inkorporere den i EØS-aftalen og indføre i materiel national ret Europarlamentets og Rådets bestemmelser i direktiv 1999/44/EB om bestemte afsnit i salg af forbrugervarer og ansvar i den forbindelse.

§ 63.    Ikrafttrædelse.
Stk. 1.
  Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
  Loven finder kun anvendelse på aftaler som indgås efter at denne lov er trådt i kraft.

§ 64.    Ændringer i andre love.

_ _ _

Midlertidige bestemmelser.

Såfremt der opstår tvist mellem parter til forbrugerkøb om rettigheder eller pligter mellem dem, i henhold til denne lov, kan de – en eller flere – henvende sig til klagenævnet for løsøre- og tjenestekøb og udbede sig responsum fra nævnet om tvisten på grundlag af provisoriske bestemmelser i lov nr. 50/2000 om løsørekøb.

Tags

Contact us

Tip / Query
Spam
Please answer in numerics